I 1960`erne inviterede Danmark en masse udlændinge, hovedsageligt tyrkere og folkeslag fra de kanter, til landet, på grund af mangel på arbejdskraft. Dengang var man glade for deres hjælp, da den var nødvendig på grund af den store udvikling i industrien. Senere er det gået den anden vej. I år 2000 hvor vi nu lever, er det manglen på arbejde og ikke manglen på arbejdskraft, der dominerer billedet, og derfor har en del mennesker kastet deres had og afmagt overfor arbejdsløsheden over på indvandrerne.
I 1989 kom ca. 33000 indvandre til landet, hvoraf ca. 7000 personer kom fra andre EU-lande. Den 1/1-95 var der i alt 196705 indvandrere i Danmark. Det stigende antal af indvandrere, samt de stigende samfundsmæssige problemer er resulteret i den stigende racisme. Det skal dog nævnes at overnævnte er ved at ændre sig. Arbejdsløsheden bliver mindre og mindre, men det gør racismen ikke.
Racisme kan opstå ved at en person, går og er træt af noget, og mangler en at give skylden. Der kan komme en person, og vise ham hvem de skyldige er, som det var tilfældet med Hitler, eller personen finder dem selv. Racisten giver så dem skylden for hans dårligdom, og der udvikles et stort had.
Andre steder er det frygten der spiller den væsentligste rolle. Personen er bange for at den fremmede skal tage hans hus, arbejde, kone. Han ved altså hvem det er der er skyld i hans frygt og da frygten kun kan gå væk hvis indvandreren eller flygtningen også gør det er der kun én ting at gøre. Gøre livet så surt for dem som overhoved muligt. Dette kommer ting udtryk gennem racistiske handlinger.
Racismen har altid eksisteret i ligeså lang tid som mennesket har været på jorden, men i flere forskellige former, alt efter de forskellige tidsaldre. For meget lang tid siden, i stenalderen i den tid en forfatter kaldte "kampen om ilden" - angreb menneskerne hinanden med primitive våben, som for eksempel køller.
Det kunne være på grund af et stykke land, en hytte, en kvinde, mad, osv. Menneskerne gav sig til at befæste grænserne, begyndte at lave mere avancerede våben, fordi de var bange for at blive overfaldet. Mennesket har altid været besat af tanken om dens sikkerhed, hvilket indimellem kan starte en krig.
Et af de mest generelle eksempler på racisme var nazismens storhedstid under Hitler. I datidens Tyskland var forholdene utrolig dårlige: Der herskede en enorm massearbejdsløshed og Tysklands økonomi var underlagt kæmpe byrder fra de sejrene parter efter 1. verdenskrig. Dette gjorde udsigten til genrejsning næsten umulig. Da Hitler lovede at rode bod på alt dette kom han til magten. Han skabte en massepsykose, hvor han sørgede for, at folkets vrede blev vendt mod bestemte minoritetsgrupper, hovedsageligt den jødiske. Hitlers hoved ide var, at den nordiske/ariske race skulle være den herskende, hvilket bl.a. kunne begrundes med talrige fejl og mangler hos andre racer. Denne nazistiske racelære blev også kaldt racisme, og det er her, at ordet er opstået i sin oprindelige form. Senere har ordet udviklet sig til at betyde, at man behandler mennesker forskelligt pga. race, og er også blevet et andet ord for fremmedhad. ("Racisme" bruges også ofte mere alment om forskelsbehandling af andre mennesker, som også godt kan være af samme race som en selv.)