Danmarks indsats mod racisme, hadefulde ytringer, diskrimination og hadforbrydelser er efter vores vurdering nærmest helt manglende og utilstrækkelig.
Efter Indvandrerrådgivningens vurdering har skiftende regeringer og politikere alt for lidt blik for, hvordan racisme viser sig i hverdagen. Det gælder blandt andet forskelsbehandling i nattelivet og på arbejdspladserne samt hadefulde ytringer i medierne og på sociale platforme.
Hvor mange penge går til oplysning og civilsamfund?
Udlændinge- og Integrationsministeriets budgetoversigt viser en ramme på 9,1 mio. kr. i 2026 til den nationale handlingsplan. Heraf er 1,3 mio. kr. afsat under initiativ 32 til civilsamfundets kamp mod racisme. Oversigten afsætter blandt andet 2,6 mio. kr. til måling, forskningskortlægning og en undersøgelse af racistisk motiveret ekstremisme. Den viser ingen særskilt bevilling til bred folkelig oplysning om racisme. Efter vores vurdering er der afsat alt for lidt til civilsamfundets direkte indsats og langsigtede oplysningsarbejde.
Se ministeriets budgetoversigt (PDF, tabel 1) →
Hvor kan organisationer søge støtte?
Værst af alt er det efter vores vurdering, at de ansvarlige ministerier ikke giver organisationerne en tydelig, samlet vej til at søge støtte til antiracistisk oplysning. Civilsamfundspuljen for 2025 og 2026 blev udmøntet i én ansøgningsrunde med frist den 1. juli 2025. Vi har ikke fundet en ny åben runde under den pulje. Vi savner et klart svar fra ministerierne på, hvor organisationer nu kan søge midler til folkelig oplysning om racisme. Vi efterlyser en samlet offentlig oversigt over relevante puljer med frister, vilkår og en myndighed, man kan kontakte.
Se den tidligere ansøgningsrunde →
Europarådets kritik af Danmark
Europarådets Kommission mod Racisme og Intolerance (ECRI) peger på, at den danske lovgivning om hadtale i praksis ser ud til at give utilstrækkelig beskyttelse, blandt andet når hadtalen foregår på nettet.
ECRI’s syvende rapport om Danmark blev vedtaget den 30. juni 2026 og offentliggjort den 22. oktober 2026. Kommissionen anbefaler, at Danmark gennemgår, hvordan reglerne om hadtale anvendes. Den fremhæver også behovet for bedre registrering af hadforbrydelser og en stærkere indsats mod etnisk profilering i politiet.
To anbefalinger har særlig prioritet
- Et målrettet handlingsprogram mod antimuslimsk racisme, herunder hadefulde ytringer og hadforbrydelser, udarbejdet i dialog med de berørte grupper og civilsamfundet.
- Et landsdækkende system til at registrere racistisk og LGBTI-fjendtlig mobning i skolerne.
ECRI følger op efter 18 måneder. Kommissionen anerkender samtidig den nationale handlingsplan mod racisme og ordningen med hadforbrydelseskoordinatorer i politikredsene. Ifølge de danske myndigheder er handlingsplanen bevidst bredt formuleret for at dække alle former for racisme. ECRI efterlyser konkrete tiltag mod antimuslimsk racisme.
Læs ECRI’s rapport og regeringens bemærkninger (dansk PDF) →
Reaktioner og kritik fra organisationer
- Refugees Welcome skrev den 27. oktober 2026, at flere af de problemer, organisationen havde rejst over for ECRI, genfindes i rapporten. Organisationen fremhæver blandt andet stigmatiserende sprogbrug om muslimer i politik, tolkegebyret i sundhedsvæsenet og brugen af kategorien »ikke-vestlig« i lovgivningen. Læs Refugees Welcomes reaktion →
- Amnesty International Danmark fandt i en undersøgelse fra 2025, som ECRI henviser til, at 72 procent af de 1.418 gennemgåede sager om straffelovens § 266 b blev henlagt, før de nåede retten. Amnesty kritiserer også, at praksis varierer mellem politikredse og domstole. Læs Amnestys undersøgelse og kritik →
- SOS Racisme fremlagde i 2024 materiale for Folketinget om blandt andet anmeldt og oplevet racisme, diskrimination og hadforbrydelser. Organisationens bidrag giver baggrund for debatten om, hvordan omfanget måles, og hvor mange hændelser der bliver anmeldt. Læs SOS Racismes henvendelse til Folketinget →